Archive for april, 2010

Copenhagen Open 2010

I weekenden d. 24 – 25/4 2010 er der blevet afviklet Copenhagen Open. Turneringen er sanktioneret af PDGA som en A – tier, hvilket gør Copenhagen Open til den største turneringen herhjemme. Flere af europas bedste spillere har deltaget i den 90 mands store turnering. Få mere at vide om turneringen samt resultatet ved at klikke her.

Udvidet træningstid + Træningsøvelser søndag d. 25/4 2010

Randers disc golf afdeling udvider træningstiderne. Det betyder, at der i foråret og henover sommeren, så længe lyset tillader det, vil være træning onsdag aften fra kl 18.30. 

Søndag d. 25/4 2010 vil der for første gang i RDGA’s historie blive afholdt en træningsession. Der vil blive tilbudt en række øvelser, der alle har det formål, at gøre den enkelte til en bedre disc golfer. Denne første træning er åben for alle. Træningen begynder kl. 10.00 og vil vare ca. 1 time. Derefter vil vi spille nogle runder på banen.

God vind

Første Ace på disc golfbanen i Randers.

Under weekendens turnering DDGU#1 blev der lavet det første ACE på den permanente 9 hullers bane i Randers. Banen har eksisteret siden sommeren 2008, men ingen har før nu formået at sætte discen i kurven i første kast. Det var Søren Lindgreen fra Københavns Frisbee Klub som under finalerunden i Masterrækken lavede et ACE på hul 9 fra gul tee (86 meter). Kastet blev foretaget i moderat modvind, da vinden var frisk fra nord til nordøst. Søren benyttede en Innova Destroyer Champion Line som gik direkte i kæderne.

Et stort tillykke til Søren Lindgreen med det flotte ACE, som også var hans første.