Jysk Mesterskab i Aalborg afviklet.
I weekenden var RDGA repræsenteret ved det jyske mesterskab i Aalborg. Lørdagen bød på en hel del blæst, der vanskeliggjorde spillet for de fleste. Søndag bød til gengæld på fantastisk disc golf vejr, med høj sol og næsten ingen vind. I Open rækken blev det til den forventede suveræne favorit sejr til Karl – Johan Nybo, nummer 2 blev en godt spillende Martin Splid, den lokale helt Martin B. Olsen blev nummer tre og Mikael B. Johansen tog sig af 4. pladsen. I Master rækken vandt Emil – Sparre Ulrich foran Brian Johansen, mens vores egen Benny Sørensen tog sig af 3. pladsen. Hos Damerne kunne Iben Blaabjerg ikke stille meget op over for en godt spillende Lena Brammer, der kommer sikkert ind på 1. pladsen. Hos amatørene blev billedet vendt op og ned på de sidste 9 huller i finalen. Således kunne Peter Berre tage sig af 1. pladsen, nummer 2 blev Daniel Nielsen, mens Anders Maindal Jørgensen endte på 3. pladsen. De nye Jyske mestre er, efter reglen om det kun er spillere der er bosiddende i jylland der kan kåres som jysk mester, Martin B. Olsen Open rækken, Brian Johansen Masters rækken, Peter Berre Am rækken. For det samlede resultat klik her . Tillykke til alle vinderne.
RDGA vil samtidig takke Aalborg klubben for et fantastisk arrangement.
I den 9 hullers finale lykkedes det for Karl Johan Nybo at ace hul 11. Kastet blev fanget på video. Se klippet herunder. Det er bedst hvis du ser det i stort format og høj opløsning.